Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

torsdag, marts 30, 2006

AGF er et førstedivisionshold

Jeg var taget turen til Silkeborg igår for at følge de rø'e spille hjemme mod AGF. Dels ville jeg gerne på stadion og dels ville jeg gerne sidde på første parket når AGF skulle sendes det sidste stykke ud den afgrunden de ikke redder sig fra.

Begge dele blev opfyldt på et rockerkoldt Silkeborg Stadion med en fadøl i den ene hånd og en klassisk stadionpølse i den anden (rå i midten og forkullet udenpå).

Jeg må sige at det AGF-hold jeg så var virkeligt dårlige. På en aften hvor SIF ikke spillede specielt godt var de ikke i stand til at true overhovedet og de havde faktisk ikke en eneste kvalificeret afslutning i kampen. Nej AGF er skam allerede et førstedivisionshold og de rykker ned.
Nu er hævnens time så kommet. For jeg husker tydeligt den overvældende mængde skadefro fra AGF-fans da Silkeborg rykkede ned og jeg naturligvis var ked af det.
Næ nej - nu er tiden inde til at fryde sig over at det nu er deres elskede storskrydende AGF, som endeligt og meget retfærdigt rykker ned.

Dårlig ledelse, arrogance og store armbevægelser uden effekt skal koste i det lange løb når man ser på hvor stort et arbejde og engagement de mindre oprykkerklubber sætter ind med.

AGF er færdige!
Det er retfærdigt, forventet og frydefuldt.