Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

mandag, august 07, 2006

Dårlig dag

Nogle dage er arbejde ikke sjovt.

En af mine opgaver er at skaffe ressourcer til projekter. En stor opgave rykkede sig to måneder og det har betydet at jeg skulle bede om alle ressourcerne i en anden periode end oprindeligt aftalt. Det har været sommerferie, så samarbejdspartnere og ledelse har været på ferie og samtidigt er der en del medarbejdere på ferie, hvilket ikke gør det nemmere at frigive ressourcer.

Samtidigt er der generelt færre og færre ledige medarbejdere så det bliver sværere at få ressourcer frigivet til projekter.
Selvom jeg ved hårdt arbejde, trylleri og svineheld har skaffet næsten alle ressourcer er der blevet bedt om trods alle odds. Ja så mangler der lidt. En ændring som betød at et projekt havde brug for ressourcer en uge før, og derved kom der et overlap i en periode, hvor tingene lige nøjagtigt hang sammen. Så jeg var nødt til at omprioritere for at sikre at det andet projekt overhovedet fik ressourcer.

Og nu er projektet, jeg tog ressourcer fra nødt til at forklare manglende fremgang med noget og manglende ressourcer er den oplagte årsag.
Jeg føler at det bliver fremstillet lidt som om jeg har nedprioriteret et bestemt projekt - og at det ender med at jeg vil få sorteper og være den som er ansvarlig for en eventuel forsinkelse.

Jeg kan godt se pointen da de ønskede ressourcer ikke er leveret (omend 90% er), men samtidigt føler jeg ikke helt at det er fair for jeg har kæmpet for at kunne levere ressourcer trods svære odds. Dog kan jeg godt forstå frustrationen fra de kollegaer som er på projektet og blive i tvivl om jeg har gjort nok, om jeg har prioriteteret rigtigt.

Problemet er at når ledelsen er på ferie kan man ikke dække sig ind med at skubbe alle ubehagelige beslutninger videre og dermed dække sin egen røv.

Nu har jeg været tvunget til at foretage et valg, og sandsynligvis det rette, og må så tage ansvaret for det.
Men sjovt er det ikke.

Sådan en dag får jeg lyst til at pakke rygsækken og skride...

Nu kommer min gamle studiekammerat Frederick om en times tid. Ham har jeg ikke set i syv år så det skal nok blive godt at se ham. Vi har helt sikkert meget at snakke om når vi skal indhente to gange syv års erfaringer.

Etiketter: ,