Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

fredag, september 01, 2006

Doven panik før lukketid

Pokkers - jeg skal holde fødselsdag i morgen for familien. Mine bedsteforældre vil rigtigt gerne se, hvordan jeg bor.

Det betyder at lejligheden gerne skal fremstå så nydelig og indbydende som muligt. At det så er en illusion at der er så pænt er en anden sag, men hvad gør man ikke for familien.

Jeg har haft hele ugen til at få gjort klar, men mangelstatus nu dagen før er:

  • Den sidste oprydning
  • Rengøring af køkken og badeværelse
  • Støvsugning af hele lejligheden
  • Gulvvaske i udvalgte dele af lejligheden
  • Afstøvning
  • Bage banankage
  • Indkøb af kaffebønner og glaskande til den ødelagte stempelkande

Hvorfor skal det altid udsættes? Just-in-time-levering i privatlivet er ikke ligefrem et succesfuld, omend heftigt afprøvet, koncept.

Heldigvis er jeg for doven til at gå i panik. Og Søs kommer med femtoget og vil gerne hjælpe med kagen. Kultur og indkøb kan kombineres i morgen og jeg tror at een times powerrengøring vil være nok.

Måske er der ingen grund til panik. Det må være den indre latino der taler nu.

Manaña manaña.....