Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

Name: Jeppe Abildskov
Location: Århus, DK

onsdag, oktober 11, 2006

Er det overhovedet værd at arbejde

Der er dage som idag, hvor jeg seriøst i et øjeblik overvejer om det i det hele taget er værd at have lagt sit liv an på at man skal arbejde fuld tid med et krævende job.

Jo jeg er glad for de materielle ting jeg kan anskaffe mig med min løn og for de muligheder det giver for oplevelser, rejser, spise ude osv.

Men når lokummet brænder og det føles som om at man står i lort til halsen og at det ikke er det værd, ja så tænker jeg på om jeg skulle blive sparsommelig, spare penge op og så kvitte hele det etablerede job- og karriereræs og leve et frit og mere spartansk liv med et simpelt job.

Min ven Rick er taget til Mexico for at købe et hostel - at tage dertil og arbejde hos ham i sol og glade dage virker oprigtigt talt tillokkende.

Så lad dem bare sige "han kunne ellers have drevet det vidt" eller " han var ellers god til det han lavede". Jeg kunne sige "han er lykkelig".

Labels:

tirsdag, oktober 10, 2006

Snart tilbage

Jeg har haft en periode på et par uger, hvor jeg ikke har følt behov for at skrive på webloggen.

Det er egentligt lidt underligt for jeg er glad for at blogge og for at tømme hovedet for tanker og for at kunne lægge information om mit liv ud så andre kan holde sig opdaterede om mit liv.

Men en togrejse fra Malmø gav tankerne frit løb og indlæggene stod i kø for at komme ud.
Det bobler og syder - og de kommer snart. Et af dem kræver tid og omhu for at det bliver som jeg gerne vil, da det er et penibelt emne.

Update tirdag:
Af uransagelige årsager kunne jeg ikke poste igår - så nu kommer indlægget på lidt forsinket.

Labels: