Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

mandag, juni 25, 2007

Dogmebloggin'

Jeg har iøvrigt indtil videre opgivet at få del i alle de herligheder som Blogger.com tilbyder de som får hostet bloggen der. Det var tidligere på året en demotiveringsfaktor at jeg ikke kunne gøre bloggen nemmere, smartere og kækkere. Men det er jo bare teknisk lir, forblændelse og bling bling. Det er ordet som er vigtigt - og det kan man ikke lire op til noget andet end ved at kombinere det med andre og de rette tanker bag.

Så min blog er gået lidt i dogme-mode - med håndholdt tastatur og dårligt lys på hjemmesiden. Til gengæld tilbyder jeg at have en masse på hjerte og fokus på det skrevne ord.

Og jeg kan virkeligt mærke at jeg i den grad er tændt på at blogge igennem for tiden. Det kommer så til at gå ud over de af Jer som har tilmeldt jer mit RSS-feed!

Etiketter: