Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

torsdag, august 23, 2007

Rastafri-tv-darling

Jeg ved ikke hvad det er med mig og medier. Hele Danmarks nye tv-darling!

Af en-eller-anden grund har jeg flere gange været i tv. Sidst på RTL og en kanal mere i Tyskland sammen med Dennis og Mikkel stående foran et stort portræt af Eric Honnecker i et hostel i total genskabt DDR-stil.

I weekenden var det så live på TV Østjylland iført en farvestrålende hovedbeklædning til Raggapak Reggaefestival. Sammen med Pharphar fra Bik-Stok Røgsystem. Han ligner iøvrigt en af mine kollegaer rigtigt meget - så det var som at se Sune med en joint!

Eneste anke var at interviewet lå lige midt i min aftensmad så min burger blev kold. Men så købte jeg bare en dagen efter for at kompensere (det var ihvertfald min undskyldning for at frådse to dage i træk).

Men skægt det var det - både at være på tv og at være på festival. Jeg håber at det bliver en realitet igen næste år.

Etiketter: