Jeppes tankeunivers

Strøtanker - store og små, dybe og forbifarende, tidligt og sent. Alt hvad der nu kan tænkes at passere gennem mine synapser.

onsdag, oktober 29, 2008

Status på opgaveskrivning - eller hvordan det går med at få mit liv igen

Nu skal jeg kun sove 7 gange før jeg igen har fritid.

Status er at det går ganske fornuftigt med opgaveskrivning og ligeledes godt med at skriveprocessen er tålelig. Nu er jeg nået til den fase, hvor opgaven bliver lettere at skrive fordi teoriafsnit og problemformulering er færdig. Fasen, hvor casen skrives og analysen laves er altid den mest fornøjelige. Både fordi siderne bliver skrevet i et godt tempo og fordi at det hårde arbejde med at finde, læse og bearbejde teori (endeligt) giver gevinst.

Jeg er så rutineret i at organisere arbejdet på en opgave, at det er gået ganske smertefrit med at få arrangeret de helt rigtige interviews og nu er det første af tre i kassen og det blev rigtigt godt.

Her må jeg rose min egen timing med at få planlagt og gennemført alle aktiviteter helt rigtigt så jeg løbende i processen ikke har måttet vente på noget andet end der, hvor det er en konsekvens af den type opgave jeg skriver. Det ender med at jeg kommer til at holde af skriveprocessen.

Men kærligheden til at skrive og skabe kan jeg så passende overføre her til webloggen, hvor jeg er så heldig at opleve at I er mange som stadig læser med og har glæde af den. De mange hilsner varmer!

Så kan jeg jo argumentere for at det næsten er ærgeligt at jeg skal holde pause, når jeg nu er blevet så god til at skrive opgaver. Men som Michael Laudrup sagde så bør man stoppe, mens folk spørger hvorfor han stopper, istedet for at blive ved når folk spørger hvorfor han ikke stopper.

Etiketter:

lørdag, januar 19, 2008

De indre dæmoner

Dette er et indlæg jeg fandt liggende som kladde.  Jeg kan se at det ikke er skrevet færdigt, men da jeg i denne stund stadigvæk ikke kender den slutning som indlægget skulle have haft så kommer det i sin rå form.
Mange ting er iøvrigt sket siden det indlæg blev skrevet.  Ting som både udspringer af nedenstående og som forandrer det.  Det må jeg berette om senere.

-----------------------------------------------------

Jeg spekulerede i sommer på Ingmar Bergmands udtalelse "spænd dine dæmoner for stridsvognen".
For nyligt kom jeg til at tænke på om det mon kunne være sådan at de indre dæmoner udover at plage mig fra tid til anden også passer på mig.
For det jeg kalder dæmonerne er jo i virkeligheden de mørke sider af sindet og de karaktertræk som giver problemer og kan være svært forenelige med en ubesværet lalleglad cruisen gennem livet.    Mørket er ofte sat lig med ondskab.   Sådan tror jeg ikke at man nødvendigvis kan stille det op.

I filmen Primal Fear spiller Edward Norton en mordsigtet alterdreng Aaron med to personligheder.   Den nervøse, selvudslettende og ynkværdige dreng og den kyniske, barske og handlekraftige mand.  Under en advokats (Richard Geres) samtaler med alterdrengen dukker den underliggende mørke personlighed "Michael" op og forklarer at fordi den normale personlighed er så svag og skrøbelig må han dukke op til overfladen fra tid til anden og passe på Aaron ved at handle på måder som Aaron ikke kan.
Sådan tror jeg at de indre dæmoner også kan ses.   Den mørke side af sindet er det, der dukker op når jeg er i alvorlige problemer, i fare eller udfordres af andre, der presser mig op i et hjørne og søger konfrontationen.

Pludselig og til tider uden varsel kommer nogle karaktertræk til overfladen og sætter mig i stand til at gøre og især sige ting, jeg normalt aldrig ville.   Jeg er både fascineret og forarget over, hvor utroligt modbydelig og direkte jeg kan være når det sker.   Forskellen er som at gå fra at skubbe væk til at hugge et sværd efter struben.
Det får mig til at tænke på at det er de kræfter jeg går i lag med når tungsindet er over mig.  Så tror da pokker at det ikke er noget der er let overstået.

Etiketter: ,

mandag, juli 30, 2007

Spænd dine dæmoner for stridsvognen

Dette er en kladde til et indlæg fra slutningen af juli, som jeg netop har fundet.  Kladden var det førse afsnit, som er markeret med kursiv.

Jeg har lige set Bille August i TV-Avisen, hvor han fortalte at Ingmar Bergman havde sagt til ham "spænd dine dæmoner for stridsvognen."   Dermed mente han at man skulle bruge de indre konflikter til noget konstruktivt - lade dem arbejde.

I en kunstnerisk sammenhæng giver det god mening at bruge sine indre konflikter som materiale for man har med dem en uendelig inspirationskilde.
For vi andre som ikke bedriver kunst kan det tolkes derhen at istedet for at bruge et helt liv på at fornægte dæmonernes tilstedeværelse eller bekæmpe dem - så kan man istedet se om man kan bruge dem som drivkraft.

Hvordan man finder ud af at spænde dæmonerne for sin egen stridsvogn forestiller jeg mig at man nemt kan bruge et helt liv på at fundere over.
Jeg har ihvertfald ikke nogle entydige svar på, hvordan jeg selv skal bruge min egne dæmoner kontruktivt.   Men jeg har tænkt meget over det og har nogle ideer om, hvad der kunne tænkes ,at virke og, hvad jeg kan bruge dem til.

Indtil videre forsøger jeg blot at tøjle dem og så må jeg senere se om jeg kan få dem til at bidrage overvejende positivt til mit liv.

At have vigtige uløste dilemmaer er vel en luksus - for så har man noget at tænke over når man får en ledig stund.




Etiketter: ,

onsdag, juli 25, 2007

Udlængsel

Jeg skulle finde navnet på en forfatter til Anders og vidste at han var nævnt i et indlæg på webloggen tilbage i 2004 da jeg var ude at rejse.

Og jeg fandt det naturligvis, men prisen var høj. Jeg kom i processen til at læse nogle indlæg fra min rejsetid og nu har jeg bare udlængsel.

Den lokale regntid herhjemme gør det ikke meget bedre når jeg tænker på gode oplevelser under varm sol. Jeg må hellere får succes med alle mine aktieinvesteringer så jeg kan få råd til at rejse langt væk hver sommer.

Etiketter: ,

mandag, juni 25, 2007

Reggaedanmark i sorg

Lørdag nat mistede Danmarks største reggaenavn - Natasja - livet.

Jeg blev helt ked af det, da jeg læste det på forsiden af Ekstrabladets netavis igår aftes klokken 18.
Og jeg kan mærke at mange andre har det på samme måde, for alle ved det og mange er triste over det. Måske fordi hun var en eksponent for livsglæde og livskraft, noget som vi alle har brug for og nyder at se for fuld udblæsning. Livskraft som kan forsvinde på et øjeblik.
Da jeg spiste morgenmad læste jeg nogle af de mange mange afskedshilsner folk havde skrevet på hendes myspace-profil. Og indrømmet så fik jeg sgu en tåre i øjenkrogen.

Jeg havde glædet mig til at se hende på Raggapak-festivalen til august, hvilket ikke kommer til at ske nu.

Det har fået mig til at tænke at livet skal leves nu, og mens du har det. Den slags sætter tanker igang om, hvor hurtigt det hele pludseligt kan være ovre. Får man gjort det man ville og får man levet det liv man har lyst til? Det tror jeg ikke at jeg gør - men det vil jeg lade mig inspirere til.

Danmark er blevet et fattigere land.

Etiketter: ,

søndag, juni 24, 2007

Jeg er tilbage!

Jeg troede egentligt at jeg have mistet lysten til at skrive blog.
Vanen med at skrive er væk, tankerne går ikke på bloggen ret ofte  og lysten til at skrive om det jeg oplever har ikke været der i måneder.

Men igår kunne jeg mærke det ulme.  Nede i maven og inde i baghovedet begyndte det at røre på sig.   Idag og netop i dette øjeblik sidder jeg så med blogger foran mig og skriver dette indlæg.

Hvorfor netop nu?

Fordi jeg har noget på mine tanker som jeg går og roder med.  Noget der skal bearbejdes og som har brug for at komme ud.   Det kommer ikke på bloggen idag og faktisk måske slet ikke.   
Hvorfor er det så netop dét, som sætter mig til bloggen igen, når jeg ikke vil skrive om det?

Fordi det gav mig den følelse som jeg tidligere ofte havde, og det plejede jeg at kunne skrive mig ud af.   Få styr på tankerne når jeg sætter ord på dem, har været en god terapi og måde at komme hurtigt videre på.

Selvom jeg ikke skriver om det på bloggen, så har jeg i hovedet skrevet et fiktivt indlæg og det hjælper med at forstå det jeg føler lige nu.

Men jeg glæder mig til at være tilbage.   De forrige par gange jeg har haft pause har jeg haft en ambition om at fortælle om det som var hændt i mellemtiden.
Det pres vil jeg ikke sætte mig under denne gang.  Historierne vil sikkert komme dumpende som indskudte sætninger og som referencer.

Iøvrigt skal der lyde en stor tak til Anne for at komme med ideen om ikke at skrive om den mellemliggende periode.   Det var med til at sætte mig igang igen

Etiketter: ,

lørdag, marts 24, 2007

Er her stadig

Nu er det efterhånden et godt stykke tid siden at jeg har skrevet herinde. Ovenikøbet har jeg misset at skrive om at jeg 10. februar holdt 3 års jubilæum. Selvom tre år er lang tid så var min første reaktion "kun tre år?!". Det føles som mere. Men det betyder jo blot at der sker mange ting på tre år og det giver jo gode udsigter for resten af et forhåbentlig handlingsmættet liv.

Hvorfor har jeg så ikke skrevet noget de sidste 7 uger?
Som så mange andre, der skriver weblog over længere tid, har jeg nok bare haft brug for en pause. I mit offlineliv har jeg også perioder, hvor jeg ikke føler behov for at dele mine tanker med andre i samme grad som normalt.

Min weblog har også været et mentalt pulterkammer, hvor jeg har kunnet forme, pakke og opbevare tanker. Over årene har jeg fået bearbejdet rigtigt mange tanker og det har betydet at jeg har meget færre ting der rumsterer inde i hovedet og der er nok en naturlig grænse for, hvor ofte der kommer helt nye tanker til. Så jeg har så at sige skrevet mig en smule tør.

Til gengæld har jeg også fået en del henvendelser om at jeg ikke har skrevet noget længe - og jeg føler at jeg har et ansvar for at berette fra mit liv, da rigtigt mange mennesker læser med herinde. Størstedelen er nogen jeg kender - familie, venner, bekendte, kollegaer, naboer - derudover er der nogle har jeg aldrig mødt.

Der kommer flere indlæg i den kommende tid - jeg skal nok bare lige ind i vanen igen. Jeg har flere forskellige ting at berette om og de fortjener hvert sit indlæg.

Etiketter: ,

lørdag, december 23, 2006

Opgradering fra gudfar til onkel

Jeg er jo gudfar til en fantastisk lille pige, som er datter af nogle af mine gode venner. Både de og jeg har haft travlt med en masse ting i det forgangne år, og jeg har slet ikke levet op til mit ønske om at være en aktiv del af hendes lille liv.

Faktisk så jeg hende sidst mellem jul og nytår i 2005.

Men i søndags havde vi arrangeret at vi alle skulle i Den Gamle By til julemarked. Da jeg kom ned på gaden til den ventede bil sad både Laura og lillesøster Nanna smilende på bagsædet og vinkede.

Lige da jeg satte mig ind i bilen råbte Laura "Hej Jeppe!!!" med den største barneglæde i stemmen. Det var fantastisk.

Da vi kom ud af bilen ved Den Gamle By - løb hun rundt om bilen så hurtigt hendes små fireårige ben kunne og sprang om halsen på mig fordi hun var så glad for at se mig. Og ja onkel Jeppes hjerte smeltede naturligvis fuldstændigt. Så gik vi ellers direkte ind i honningkageboden og derefter til slikboden, hvor hun fik den allerstørste slikpind de havde.

Jeg er nemlig ikke blot gudfar - men udnævnt til onkel. Det er jeg både glad for og stolt af. Det er jo et hverv, som forpligter.

For en måned siden skrev jeg et indlæg om netop det at være en "Gudfar in absentia" som aldrig kom på webloggen.

Det kommer det heller ikke i sin fulde længde. Men her er hvad jeg skrev om mine tanker om at være Gudfader.


"På det seneste har jeg fået gjort nogle af de ting jeg længe har villet gøre. Men een ting har jeg ikke fået gjort noget ved endnu og det er at se min guddatter regelmæssigt.

Det er noget jeg virkeligt burde få styr på, for det at blive valgt som bagstopperen eller garderingen for et andet menneske er for mig en stor ting. Sådan var det også tiltænkt. Jeg skulle være den valgte onkel som skulle være der for hende hele livet.

Naturligvis vil et opkald om at jeg er behøvet få mig til at smide, hvad jeg end havde i hænderne og med det samme tage afsted. Men det er jo ikke i nødsituationerne at man skal vise sin kvalitet som gudfader. Ja kvalitet som menneske velsagtens.

I min forestilling er en rigtig gudfader at være en person som er der til at følge hende vokse op - se hendes udviking, dele glæder og sorger i et lille liv og i særdeleshed sprede glæde. Man har jo licens til at forkæle og pligt til at gøre det."


I dag har jeg genstartet min forkælelse i form af julegave, fødseldagsgave, tur i Den Gamle By og varm kakao. Men vigtigst så har vi hygget os og jeg er den onkel hun glæder sig til at se.

Det er uden tvivl en af de bedste ting jeg har gjort i år!

Etiketter: , ,

lørdag, november 25, 2006

Godt begyndt

Nu er det nye design slået igennem på alle sider. Dog er nyeste version dog ikke slået igennem på alle undersider endnu.

Det ærger mig dog at en mere elegant version af arkivet ikke er en del af den template jeg har valgt.
Men jeg må vist håbe på at jeg kan lokke nogen med større forstand på programmering, html og scripts til at rette i koden på templaten så jeg kan få den widget til at virke.

Vi lever i 2006 og den slags burde da bare virke ved at trykke på en knap eller sætte et flueben et sted. Men det er måske alligevel betryggende at der stadig er nogle ting, der kun er opnåeligt gennem viden og reelt arbejde.

Etiketter:

Test af nyt design

Jeg har nu skiftet design på webloggen. Det kunne dog godt se ud som om der ligger en hel del justeringsarbejde forude.

Det er heller ikke alle nye funktioner, som fungerer endnu. Men sådan er det jo når man kaster sig hovedkuls ud i en beta-version.

Som ansat i IT-branchen burde jeg vide bedre....

Etiketter:

søndag, november 19, 2006

Om at bekymre sig om, ikke at bekymre sig nok

Nogle dage kan jeg mærke at jeg er bekymret, men kan ikke umiddelbart komme i tanke om, hvad jeg bør være bekymret om. Forleden slog det mig at, det som bekymrer mig er at jeg er bange for at der er noget jeg har glemt at tage højde for. Følelsen af at jeg måske har glemt noget.
Dog kan jeg ikke komme i tanke om, hvad det skulle være.

Der er jo altid noget jeg ikke har nået at gøre eller udfordringer der ikke er taget hul på eller problemer, der ikke er løst endnu. Men når jeg gennemgår de opgaver jeg står overfor så er der ikke nogen af dem, som bør bekymre mig synderligt. Antallet af udfordringer er heller ikke noget jeg bør være betænkelig over.

Tilbage står jeg med muligheden; at jeg ganske simpelt er bekymret for at jeg har glemt at bekymre mig om noget.

Det er jo en bizar tanke og naturligvis ikke gavnlig eller fornuftig. Men ikke destro mindre kunne det tyde på at det er realiteten. Hvad gør man så når man opdager, at man har forvildet sig ind i en tåbelig antagelse?

Kan jeg blot fortælle mig selv at jeg ikke skal være bekymret? Og virker det?
Det kunne ligne endnu et opgør mellem fornuft og følelse.

Jeg ved godt at jeg har en ganske god intuition på nogle områder og på særlige dage er den sågar skræmmende og lader mig vide ting jeg ikke har skyggen af bevis for at vide.
Erfaringen har vist at intutionen også kan fejle og at det for det meste altid er en god ide at forlade sig på information, beviser - håndgribelige data med andre ord.

Kunne det være min intuition der spiller mig et puds og fortæller mig at jeg skal bekymre mig om ting jeg ikke har mulighed for at vide jeg skal bekymre mig om?
Hvad kan jeg overhovedet gøre ved det? Hvor fjerner jeg fluebenet ud for "intuition" i indstilingerne inde i hjernen?

Når jeg gennemtænker hele problemstillingen rationelt kan jeg kun komme til slutningen at det er dybt irrationelt.
Dybest set fortæller det mig blot at uanset, hvor rationel, systematisk og ordensfokuseret jeg er - så vil jeg altid være et irrationelt menneske og der vil være ting jeg ikke kan organisere og planlægge mig ud af.

Nogle ting kan ikke forudses og forholdsregler kan derfor ikke træffes.

Pokkers X-faktoren i mit liv er dukket op til overfladen og jeg kan blot stirre på den og konstatere at den er der.

Måske bekymrer jeg mig for meget over at bekymre mig over at bekymre mig for lidt om ting jeg ikke kan vide at jeg burde være bekymret om.

Forvirret? Velkommen til mit sind.

Etiketter:

onsdag, oktober 11, 2006

Er det overhovedet værd at arbejde

Der er dage som idag, hvor jeg seriøst i et øjeblik overvejer om det i det hele taget er værd at have lagt sit liv an på at man skal arbejde fuld tid med et krævende job.

Jo jeg er glad for de materielle ting jeg kan anskaffe mig med min løn og for de muligheder det giver for oplevelser, rejser, spise ude osv.

Men når lokummet brænder og det føles som om at man står i lort til halsen og at det ikke er det værd, ja så tænker jeg på om jeg skulle blive sparsommelig, spare penge op og så kvitte hele det etablerede job- og karriereræs og leve et frit og mere spartansk liv med et simpelt job.

Min ven Rick er taget til Mexico for at købe et hostel - at tage dertil og arbejde hos ham i sol og glade dage virker oprigtigt talt tillokkende.

Så lad dem bare sige "han kunne ellers have drevet det vidt" eller " han var ellers god til det han lavede". Jeg kunne sige "han er lykkelig".

Etiketter:

onsdag, september 20, 2006

Arbejder hjemme

Jeg har taget mig den frihed at arbejde hjemme idag.

Det er pragtfuldt med den stille ro, som er herhjemme i Steen Billes Gaard en formiddag.

Apropos ro - så larmer min nye overboer om natten og sover om dagen. Det ville være pragtfuldt, hvis det var omvendt. Lige her til formiddag gør det nu ikke noget. Men ellers.

Jeg skal vist en tur op og sætte dem lidt ind i, hvor utroligt lydt der er her i ejendommen. Man tror det ikke før man oplever det.

Og jeg kan nu se at mine tidligere overboer må have været helt utroligt stille - for dem hørte jeg aldrig.

Etiketter:

mandag, august 07, 2006

Dårlig dag

Nogle dage er arbejde ikke sjovt.

En af mine opgaver er at skaffe ressourcer til projekter. En stor opgave rykkede sig to måneder og det har betydet at jeg skulle bede om alle ressourcerne i en anden periode end oprindeligt aftalt. Det har været sommerferie, så samarbejdspartnere og ledelse har været på ferie og samtidigt er der en del medarbejdere på ferie, hvilket ikke gør det nemmere at frigive ressourcer.

Samtidigt er der generelt færre og færre ledige medarbejdere så det bliver sværere at få ressourcer frigivet til projekter.
Selvom jeg ved hårdt arbejde, trylleri og svineheld har skaffet næsten alle ressourcer er der blevet bedt om trods alle odds. Ja så mangler der lidt. En ændring som betød at et projekt havde brug for ressourcer en uge før, og derved kom der et overlap i en periode, hvor tingene lige nøjagtigt hang sammen. Så jeg var nødt til at omprioritere for at sikre at det andet projekt overhovedet fik ressourcer.

Og nu er projektet, jeg tog ressourcer fra nødt til at forklare manglende fremgang med noget og manglende ressourcer er den oplagte årsag.
Jeg føler at det bliver fremstillet lidt som om jeg har nedprioriteret et bestemt projekt - og at det ender med at jeg vil få sorteper og være den som er ansvarlig for en eventuel forsinkelse.

Jeg kan godt se pointen da de ønskede ressourcer ikke er leveret (omend 90% er), men samtidigt føler jeg ikke helt at det er fair for jeg har kæmpet for at kunne levere ressourcer trods svære odds. Dog kan jeg godt forstå frustrationen fra de kollegaer som er på projektet og blive i tvivl om jeg har gjort nok, om jeg har prioriteteret rigtigt.

Problemet er at når ledelsen er på ferie kan man ikke dække sig ind med at skubbe alle ubehagelige beslutninger videre og dermed dække sin egen røv.

Nu har jeg været tvunget til at foretage et valg, og sandsynligvis det rette, og må så tage ansvaret for det.
Men sjovt er det ikke.

Sådan en dag får jeg lyst til at pakke rygsækken og skride...

Nu kommer min gamle studiekammerat Frederick om en times tid. Ham har jeg ikke set i syv år så det skal nok blive godt at se ham. Vi har helt sikkert meget at snakke om når vi skal indhente to gange syv års erfaringer.

Etiketter: ,

lørdag, august 05, 2006

Overflod

Jeg meldte mig for nogle måneder siden ind i Folkekirkens Nødhjælp. Her til formiddag sad jeg og læste om minerydning i Congo og situationen i Sudans Dafurprovins organisationens blad "Nød". Og jeg kom til at tænke over en udtalelse som Billed-Bladets chefredaktør Anders Thisted er kommet med "Vi lever jo nærmest i Paradis i Danmark og derfor bør vi gøre noget for andre."

Han er har ret og måske er det netop det faktum at langt de fleste af vi som bor i Danmark har et liv ude reelle livstruende problemer. Vore dilemmeaer er ikke mellem liv og død men mellem bil og bus og Inspiration og IKEA.

Selvom jeg i gennem tre år har haft et sponsorbarn i Mexico og betaler sølle 50 kroner om måneden til Folkekirkens Nødhjælp så er det ikke nogen stor indsats. Det er i virkeligheden et greb i lommen og når jeg indregner at beløb der overstiger 500 kroner er fradragsberettigede så svarer mit månedlige bidrag til tre pizzaer fra Marcus på hjørnet.

Jeg vil bruge det næste stykke tid på at se om jeg istedet for blot penge kan bidrage med mine evner og arbejdskraft til at hjælpe. Hvordan ved jeg ikke, men jeg føler at jeg har pligt til at give en del af mit mentale overskud og økonomiske overflod til et godt formål.

Etiketter:

Rejselivet

(Indlægget er nøjagtig 8 dage forsinket eller lagret om man vil)

I det tidligere forår mens salget af TDC-aktier var på sit højeste regnede jeg på, hvad det ville koste mig at købe en lille bil og ligeså vigtigt; hvad den ville koste mig på månedsbasis.

Jeg fik et mindre chok ved at regne ud at selvom jeg kun i vinterhalvåret kørte de 4 km til og fra arbejde og ellers brugte den til køreture til venner og familie i resten af landet nogle gange om måneden - ja så ville bilen koste mig 2.000 kroner om måneden.

Derfor gik jeg fra ideen om at blive bilejer i denne omgang da jeg egentligt er fint tilfreds med at cykle og tage bus, tog og rutebil. Samtidigt tænke jeg at hvis jeg oftere rejste ud og besøgte dem jeg kender udenfor Århus (og der er en del) så kunne jeg sjældent bruge mere en 1.000 kroner om måneden på transport.

Langsomt er jeg begyndt at leve efter at jeg skal have, og har, råd til at tage bussen til København, toget til Ålborg, Silkeborg og snart også Odense når søster flytter dertil i morgen.

Nu sidder jeg i toget med den skinnende Macbook på skødet og skriver løs på dette indlæg. Jeg er på vej til Ålborg for at besøge min gamle ven Carsten som bor i Nørrehalne i Nordjylland.

Mens fingrene danser på tasterne vugger toget stille jeg og mine medpassagerer som lavmælt taler om et emne jeg ikke rigtigt kan fange hvad er.
Det er rejselivet som jeg jo faktisk holder meget af. Der er frihed i at du i bil kan bestemme nøjagtigt hvornår du vil køre og hvorhen. I tog, bus og færge bestemmer man ikke selv afgang og destination, men til gengæld har man tid til at fokusere på andet end selve styring af fartøjet.

Man giver ansvaret fra sig til den som nu end måtte styre toget, færgen, taxaen eller bussen - man er så at sige fri. Man er vægtløs i ansvarets ydre rum.

Naturligvis betyder offentlig trafik at man må affinde sig med ventetid når forbindelserne passer dårligt eller der er forsinkelser.
Men faktisk kan jeg også godt lide at være i transit. At vente et sted og have lidt tid til overs til at opleve et fremmed sted og til fordybelse tiltaler mig. Det giver tiltrængte pusterum for et utålmodigt menneske som jeg.

Lige i skrivende øjeblik bliver jeg mindet om en af de ulemper der kan være ved offentlig transport: andre mennesker. En norsk dame på sæddet bag ved mig taler ualmindeligt højt i sin mobiltelefon som vil hun råbe direkte til Norge fra toget som bumler henover Himmerland.

Det får mig til at tænke på hvad John, som jeg delte køkken med på Kastaniegade sagde: "folk er idioter!". Fra tid til anden må jeg give ham ret.
Måske er det fordi hun har en skærende nasalvokal der er meget gennemtrængende eller måske fordi hun taler norsk. Men det hører sig jo også til - og nu kan jeg jo sidde og more mig over hende og bruge lidt tid på at fantasere om hvor fjollet hun må se ud.

Nu er toget lige straks i Ålborg - ti minutter forsinket iøvrigt....

Etiketter: ,

tirsdag, august 01, 2006

Sommeren er forbi...

..ihvertfald for en stund. Lige nu fortryder jeg at være cyklet på arbejde kun iført jakkesæt.

Nu må jeg blive indtil de sorte skyer er drevet væk og regnen er stoppet.

Pokkers!

Etiketter: